Grundforståelse

Grundforståelsen er en gruppe huskeregler, der er med til at skabe illusionen af en magisk eventyrverden. Mange af de ting der kan ske i rollespil, kan ikke lade sig gøre i virkeligheden. Derfor er dette sæt huskeregler, for hvordan vi symboliserer de ting der sker i spillet. Det er en god idé når du skal lave noget at gøre det, så andre også får en forståelse af hvad du laver. Når du gør det, bliver indlevelsen og dermed illusionen bedre. Og så ser det også virkelig sejt ud for alle andre deltagere.

Bevidstløshed: Du kan miste bevidstheden, når du taber i nærkamp eller bonk, dette giver ikke skade. Når du bliver slået bevidstløs, glemmer du, hvad der er sket i de sidste 5 minutter, før du mistede bevidstheden, og du kan selvfølgelig heller ikke opfatte, hvad der sker omkring dig, når du er bevidstløs. Når du er bevidstløs, kan enhver vælge at skære halsen over på dig, hvilket sender dig direkte ned på 0 KP, og starter din forblødning med døden til følge. 

Bygning af murer: Opsætningen af en mur (Her tænkes især på symbolmurer) skal altid godkendes af din races holdleder eller en anden med sorte bånd på venstre overarm inden den tæller som færdigbygget. Som grundregel kan 1 træ eller sten token bygge 2 meter mur. Det kræver dog at mindst en spiller der er med til at bygge, har professionen tømrer.

Bygninger og lejre: Er i en gruppe spillere, der gerne vil bygge jeres helt egen lejr, kan I gøre det. Stedet skal godkendes af jeres races holdleder. Når I har fået bygget jer en lejr, ejer I dette stykke jord i spillet og dette kan ikke besejres og ejes af andre. Jeres personlige ejendele og ejendele der er markeret med sort AJ-symbol, kan ikke stjæles af jeres fjender. Men husk at være på vagt, der kan være fjender der vil forsøge at stjæle jeres in-game spilgenstande, hvis du efterlader dem uden opsyn i lejren. 

Der må IKKE kæmpes i en lejr, af sikkerhedsmæssige hensyn. Vi skal passe på hinanden, men fjenden har mulighed for at snige sig ind og stjæle jeres Inn-game genstande. Opdager du fjenden i din lejr, må du kun stoppe dem uden kamp og vilde bevægelser. Det skal være sjovt og sikkert for alle. Derfor må fjenderne kun snige sig ind i lejren, indtil  kl. 21/spilstop. 

I skal sørge for at pladsen den ligger på er ryddet op, før I tager hjem! Dette gælder også affald, som I ikke selv har efterladt på jeres plads. Husk at I skal have de rette ressourcer og håndværk for at kunne bygge. Alle telte, ud over dem i handelsområdet, altså i skoven er private, og du bør respektere dette, og kun gå ind i et telt, hvis du har fået lov af ejeren.

Bære person: Det skal ske symbolsk. Dette gøres ved at lægge en hånd på skulderen af den, du ønsker at bære og sige “BÆR PERSON”, herefter skal vedkommende følge dig, indtil du giver slip. Du kan kun bære folk som er villige eller pacificerede. 

Class: Det er hvad din karakter har som primær type, såsom,barbar, præst, kriger mm.

Drikkeri: Når du går på kro i rollespil, kan du købe mjød, vin, øl og andet alkohol. Det er selvfølgelig ikke ægte alkoholiske drikke, men udbyttet med en anden lækker drik. Når du drikker, bliver din karakter fuld og det vil være en god idé, at rollespille at du nu er blevet fuld. Forskellige alkoholiske drikke, har forskellige virkningstider, dette står på flaskerne på kroen.

Rollespillet indeholder IKKE rigtig alkohol. Og alkohol må ikke medbringes eller indtages under rollespillet under nogen omstændigheder for din egen og dine medspilleres sikkerheds skyld. Enhver form for alkohol vil blive konfiskeret og ejermanden udelukkes fra spillet enten i en periode eller permanent.

Død: En karakter kan dø helt i Otubulis, men kun hvis den der spiller karakteren, ikke ønsker at være denne person mere, og evt. ønsker at oprette en ny karakter. Ellers kan man kun være døden nær.

Døre: En dør kan, ligesom en mur, være symboliseret af mange ting. Det kan være en snor spændt ud mellem to tætstående pinde. 

Trædøre kan bygges af en tømmer (2 træ token) og metaldøre af en smed (2 jern token) Når døren er låst, er snoren spændt stramt op mellem pindene. Er døren bare lukket, hænger snoren løst og står de åbent, hænger snoren ned langs den ene pind. 

En enkelt hånd på hovedet: er signal for, at en person ikke er en del af spillet. Spilleren er altså off-game. Det er forhåbentligt ikke noget man ser ofte, da man helst ikke går off-game, og hvis man gør, så skal man altid bestræbe sig på at undgå områder, hvor folk spiller. 

En mur kan være symboliseret på forskellige måder.

  • En teltvæg
  • En plastik side fra en havepavillon.
  • En stofmur.
  • En lav raftemur
  • Eller en rigtig mur i træ eller sten.

Fælles for dem alle er, at uanset om der er tale om en rigtig, massiv mur eller en symbolsk mur, kan du ikke gå igennem dem. Du kan kun komme igennem en mur via en dør – hvis døren da ikke er låst og du først skal ud og finde nøglen.

XP: er de point du bruger til at udvikle din rolle in-game. Alle starter med 7 XP, som du bruger når du vælger profession, når du opretter din karakter. Hver spilgang du deltager, får du tildelt 5 XP. Du kan ligeledes optjene XP in-game ved at udføre quests eller besejre monstre, der dukker op nogle gange. De optjente XP kan bruges enten på at stige i niveau i din profession, købe quests for at få nye evner inden for din profession eller købe nye quests, for at få optjene endnu flere XP.

Fangenskab: Du kan i spillet tage andre spillere til fange. Dette foregår på følgende vis: 

  • Den anden spiller blive holdt i ro. Dette kan gøres ved enten; at slå vedkommende ud, eller blot holde dem fast ved brug af in-game styrke (vi vil ikke se nogen, der bliver fastholdt med reel vold). 
  • Når vedkommende er bragt til ro, skal du lade som om du binder dem. Du kan evt. for syns skyld vikle et stykke tov løst om fangens håndled, men vi vil IKKE se at nogen faktisk bliver bundet medmindre de har sagt at de gerne vil.
  • Du må kun udsætte din fange for noget voldsomt, hvis du har fået lov af den pågældende spiller.
  • Du skal selvfølgelig behandle din fange godt og byde på noget at drikke. Hvis du vil binde din fange, må det kun være med symbolsk binding medmindre fangen går med til andet.

Flydende Kropspoint​  (KP) er noget alle har. KP er det antal gange du kan tåle at blive ramt, før du falder besvimet om. (se mere om det under ”kampe”).

At de er flydende, betyder at hver slag tæller som et mistet KP, uanset om du bliver ramt på arm, ben eller kroppen.

Forskellige racer har forskellige KP som basis, som hver race starter med. 

  • Dværge 5 
  • Elvere 3 
  • Orker 5 
  • Mennesker 3 
  • Skovnymfer 1

Genoplivning: Er du kommet på 0 KP, Dør du skal du sjæle vandre tilbage til din base eller kroen og vente i 5 min, hvorefter du er fuld genoplivet.Klip/knus: Bliver der sagt “KLIP” eller “KNUS” fra et monster når den angriber din arm eller dit ben så er en af dine lemmer lige blevet afhugget. Kan også bruges på at ødelægge udstyr alt efter om det er KLIP (våben) eller KNUS (skjolde og rustninger)

Knusning: Hvis et monster omfavner dig og brøler, får din karakter et knusende favntag og ryger direkte på 0 KP og besvimer af smerte.  

Kroen​ er det sted hvor mange kommer i løbet af dagen. Her kan du købe ”alkohol” og mad. Prisskilte vil være synlige i kroen. Du kan også lave aftaler, sælge ting, og holde hemmelige møder. Hvis du ingen værdigenstande har, kan du altid få mad og drikke, hvis du hjælper lidt til på kroen. Tørre borde af, tømme skraldespand, hente vand o.l.  Her er der også altid en voksen, som du kan snakke med, hvis du har brug for hjælp. 

Markedspladsen og menneskernes by: 

Hele området er beskyttet at en kraftfuld magi, kastet af skovnymferne. De ønskede sig en kamp fri Zone. Hele området er derfor præget af fred og glæde. Det vil sige, der må ikke kæmpes på hele området.

Der kan i samarbejde med en frivillig planlægges dueller, shows, konkurrencer og lignende underholdning. 

Markedspladsen er et område hvor du kan lave, lære og prøve en masse sjove og spændende ting. Bl.a.:

  • Slappe af, planlægge strategiske planer og hygge dig med både venner og fjender. (Husk det er et In-game område, så du er din karakter og ikke dig selv.)
  • Lære nye eller blive bedre til dine professioner ved din læremester
  • Udfordre dine magiske evner på magiskolen
  • Få spået din fremtid eller få kontakt til de afdøde hos spåkonen
  • Handle med forskellige ressourcer på markedspladsen
  • Få stillet din sult og tørst på kroen
  • Spille, lege og være social med middelalderens muligheder.

Magiske genstande: er genstande, som kan noget mere end normalt. Disse genstande har altid et kort eller en seddel med dem, som forklarer, hvad den magiske effekt gør. Hvis du får fat på en magisk genstand, må du først læse på sedlen EFTER, du har taget genstanden i brug. Sedlen er off-game, og kun med i spillet, så der ikke er tvivl om den magiske effekt. Magiske genstande kan være alt lige fra magiske sværd, trylledrikke, ringe, halskæder og hellige symboler til skriftruller, bøger og små sorte sten. Alle magiske genstande markeret med rødt AJ kan/må stjæles af andre. Hvis en genstand skifter ejer,  skal sedlen videregives til den nye ejer.

Magiske drikke​ er en drik som gør noget ved dig, hvis du drikker den. Fx gør dig stærkere.  

Monster og overnaturlige væsner: Nogle gange kan der dukke forskellige monstre eller overnaturlige væsner op i Otubulis, som ellers normalt ikke kan mødes i blandt de velkendte racer (Orker, Mennesker, Skovnymfer, Elvere og Dværge). 

Når du bruger evner og magi: Skal du huske at sige magiens navn og hvad den gør ved fjenden. Det er ikke alle der kan huske/kender alle sammen, derfor gør du alle en stor tjeneste, hvis du f.eks. siger ”Magi skjold 1 – jeg beskytter jer i cirklen” eller noget i den retning. På den måde gør det spillet nemmere for alle, og mere flydende. 

Pacificeret: Er et fælles udtryk for personer, som er ude af stand til at bevæge sig frivilligt. Det kan være folk der sover, er bevidstløse, dødeligt såret, bundet, lammet af gift, taget til fange, ingen fungerende kropsdele eller paralyseret på magisk vis.

Profession: Er det din karakter arbejder med, så som smed, jæger, minearbejder, håndværker mm. Du kan højest have to forskellige slags, som kan læres in-game, ved at gå i mesterlære og dermed udvikle dine evner og viden, så du kan lave flere og nye ting indenfor hver erhverv.

Quests: Er opgaver du skal løse for at få flere evner til din karakter, det koster XP at kunne købe en quest. 

Her kan de købes:

  • Magiskolen har quests til magiker, naturens vogtere og præst/munk
  • Alkymisten har til  alkymist
  • Krigermesteren har quests til kriger og barbar
  • Banken har quests til luskerne, borgere og Troubadour

Ressourcer: Der er flere forskellige typer ressourcer at finde eller lave i Otubulis – nogle af dem uvurderlige! (Disse er alle markeret med et rødt AJ-symbol) De fleste ressourcer kan placeres inden for kategorierne; kød, afgrøder, metal, urter og træ. Du kan bytte & handle med ressourcer, nogle ressourcer er nødvendige at eje for at kunne skabe in-game genstande. Der findes også særlige formularer, besværgelser og ritualer, som kræver ressourcer for at kunne blive fuldført.

Rustnings point: (RP) er de antal slag som rustningen tager for den der bærer den. Det er en ekstra beskyttelse af dig, på de områder den dækker.

Sindslås: Er en tilstand, der gør det umuligt at kaste magi. Magiske genstande kan dog stadig tages i brug og du kan også kæmpe normalt. 

Slået ud og søvn: Nogle evner gør, at du besvimer eller falder i søvn. Det er muligt at vække folk herfra, ved at påføre dem 1 KP-skade.

Sjælevandring: Når du ser en person med en hånd på hovedet, er de enten off-game eller så sjælevandrer de. Når man sjælevandre, går man i åndeverden. Her kan man tale med de døde, men du er usynlig for ”de levendes verden”. Dette bruger du også, når du er faldet i kamp, hvis du ikke er blevet healet på stedet.  

Skattekister er gemt rundt om i landet. De kan indeholde alt af værdi, såsom guld/sølv, ædelsten, våben, blod fra en gud og andre magiske genstande. Finder du en skattekiste, skal du tage kisten med til din holdleder (Så de er nemmere at finde, når vi skal rydde op) men indholdet er dit. Er kisten evt. tom, har du desværre fundet en tom kiste.

Spil-genstande/private genstande: Spil-genstande er som hovedregel ting, foreningen sætter i spil, og derfor IKKE tilhører nogen spillere. Spil-genstande er: Kostumer, våben, spilpenge, tokens, magiske ting, skriftruller, kort og andre effekter. De er alle markerede med et rødt eller sort AJ-symbol. Rekvisitter medbragt af spilleren selv, som f.eks. våben, ringe, medaljoner, punge og tasker mm. uden det røde eller sort AJ-symbol er private og må ikke stjæles.

Symbolsk binding: Du binder ganske forsigtigt din fange symbolsk. Det tager minimum 1 minut at lave en symbolsk binding. Du kan binde på hænder, fødder og mund (kan ikke snakke men stadig sige lyde). Det skal til enhver tid være muligt, for fangen, at få hænderne fri i nødstilfælde, eller hvis karakteren har evnen ”udbryderkonge”.

Søgereglen: Enhver karakter i spil kan gennemsøge pacificerede og døde personer. Vil du søge en person, skal du røre ved den kropsdel, du vil søge på, og så tælle langsomt til 30 Otubulis. Derefter beder du den pacificerede spiller om at udlevere de spil-genstande, han/hun har på pågældende kropsdel. Kun spil-genstande med rødt AJ-symbol udleveres, ikke private ejendele. 

Telte er gode til at skabe den rette stemning i spillet og passer utroligt godt ind i scenen. Har du dit eget telt med, skal det kunne anses som “in-game”. Er dit telt i stærke unaturlige farver, skal det overdækkes med stof eller andet i passende farve og materiale, for at bevare illustrationen af en base fra gammel tid. Dit personlige off-game soveudstyr (liggeunderlag, madras, sovepose, dyne/pude mm.) skal blive i teltet, da det ødelægger illustrationen, hvis farvede soveposer pryder basen. Tæpper eller andet der passer i stilen, må benyttes uden for teltene. Hvis du er i tvivl, om du kan benytte dit telt under scenariet, så kan du altid spørge ved tjek-in. Alle telte, ud over dem i handelsområdet, altså i skoven er private, og du bør respektere dette, og kun gå ind i et telt, hvis du har fået lov af ejeren.

Tokens er en fællesbetegnelse for symbol genstande, der skal forestille at være handelsvarer. En Token bliver købt og solgt, som var det de rigtige vare. Ofte er det en lille træklods, hvorpå det står skrevet, hvad det er, et lamineret billede eller en lille stofpose, hvorpå der står skrevet, hvad der er i sækken. De mest brugte er: Træ, metal, korn, brænde, brød, kød, fisk, tømmer, skind, pels, øl, vin og whisky. 

Tyveri: Er tilladt, dette symboliseres med klemmer. Hvis du finder en klemme på ens taske, punkt eller lomme, betyder dette, at du er blevet bestjålet for dine værdigenstande og penge. (Kun de ting der er markeret med rødt AJ-symbol, kan stjæles) Du afleverer derefter dine værdier til tyven, hvis denne giver sig til kende, gør tyven ikke det, beholder du dine ting. Opdager du derimod tyven i at placere en klemme på dig. Kan du stoppe personen i at gøre dette og tage ham til fange, eller lade som ingenting, hvis dette er mere strategisk.  

Værdigenstande: 

Forskellige kulørte sten, som in-game har en værdi. Ved tjek-in slår du med en terning, for at se, hvor mange guld- og sølv stykker, du har ved spilstart. 

Du har også mulighed for at tjene penge:

  • Hvis andre ”hyrer” dig i en periode eller til en bestemt opgave. Prisen afhænger af tid og opgave du skal udføre. Det aftaler i indbyrdes. Disse må ikke tages med hjem de er alle markeret med et tydeligt rødt AJ-symbol og tilhører foreningen. 
  • Ved at arbejde i minerne
  • Eller i en skattekiste. 
  • De kan bruges til at handle med både på kroen, på markedspladsen, til at købe, leje udstyr eller handle generelt, men skal også bruges i de bedste magiske drikke og eliksirer.
  • Farvernes betydning og værdi: (3D printede mønter og krystaller)(farvet sten)
  • Sølv= 5 sølvstykker = 1 guldstykke
  • Guld= er guldstykker
  • Blå = Safir har en værdi på 5 guldstykker
  • Hvid = Diamanter har en værdi på 10 guldstykker
  • Lilla = Ametyst har en værdi a 5 guldstykker
  • Rød = Rubin har en værdi på 5 guldstykker

Et billede, der indeholder væg, indendørs, gulv

Automatisk genereret beskrivelse